Hvordan kommer vi igang?
For at holde et godt og konstruktivt netværksmøde skal der tages højde for:
- Selve organiseringen af mødet
- Mødelederens kompetencer
Organisering af mødet
Det tager tid at organisere et møde, hvor travle personer kan deltage, især hvis mødet skal vare mellem 2 og 3 timer. Derfor benytter netværksmøder en fast struktur og et sæt værktøjer, der reducerer tidsforbruget, tilpasset det enkelte sted.
Hvis det er en familie, der bedst kommunikerer på et andet sprog end dansk, skal der være en tolk.
Referat
Der skal desuden skrives et referat. Referatet er et vigtigt redskab i fastholdelsen af deadlines og aftaler for deltagerne i perioden mellem netværksmøderne. Samtidigt er de et vigtigt redskab til mødelederen, så udviklingen omkring en familie er dokumenteret og kan følges over en lang periode.
Vi anbefaler, at der til mødelederen tages beskrivende referater med deltagernes udtalelser. Til netværksdeltagerne kortes de lange referater ned til beslutningsreferater med karakter af interne notater. Det er en fordel, at der afsættes ressourcer til at forældrene, hvis det er nødvendigt, får et referat på deres sprog.
Referenten bør ikke være mødelederen, men kan være en af dem, der har inviteret til netværksmødet.
Mødelederens rolle og kompetencer
Mødelederen skal helst være en fagperson som ikke er involveret i den aktuelle sag, og derved nemmere kan løsrive sig fra forforståelser om familiens og netværkets problemer og ressourcer. Det kan for eksempel være en kollega til familiens socialrådgiver, en faglig konsulent eller en faglig leder, psykologer, familiebehandlere, SSP eller PPR.
Selvom der arbejdes med en fast model for møderne, er det mødelederens største opgave at følge den proces, som foregår på selve mødet og ikke låse sig fast på modellen.
Det kræver nogle særlige forudsætninger at være mødeleder.
Mødelederen skal have
- Kendskab til børn/unge/familier
- Vden om processer og organisering, samt
- Overblik i forhold til, hvad der sker på mødet og hvor mødet bevæger sig hen.
Læs mere om anbefalinger om brug af tolk
Læs mere om forberedelsen af børnene på mødet
Læs anbefalinger om netværksmøder, generelt