Hvordan kommer vi igang?
Hvis du har en bekymring og ønsker et forudsigelsesmøde, kan du gøre følgende:
1. Foreslå familien et forudsigelsesmøde. Sig til familien, at du ønsker at få et mere klart billede af det hele for at kunne være så hjælpsom som muligt og derfor ønsker et sådant møde.
2. Bliv enig med familien om, hvem der skal inviteres og giv familien en opfordring til at invitere personer fra deres personlige netværk med til mødet (slægtninge, venner osv.). Aftal også med familien, hvem der skal inviteres af de professionelle.
3. Aftal evt. at familien inviterer personerne fra det private netværk, og at du inviterer de professionelle. Vær sikker på kun at invitere de professionelle, som familien også ønsker, skal være til stede.
4. Lav aftale med to udenforstående mødeledere, som er trænet i brugen af metoden. Mødelederne har ikke brug for viden om situationen eller problemet. De skal blot vide, hvorfor du ønsker mødet, og hvad din bekymring bygger på.
5. Lav invitationer. Fortæl deltagerne, at mødet vil vare 2-3 timer.
6. Start mødet med at sige tak til deltagerne for, at de vil komme og hjælpe med at belyse situationen og lave en plan som gør bekymringerne mindre.
7. Lad mødelederne tage over – de vil lede processen ved at interviewe deltagerne.
8. Inden mødet afsluttes vil mødelederne samle elementerne i planen og hjælpe med til at lave aftaler om de næste skridt.
9. Aftal et opfølgningsmøde på en passende dato.
10. Få umiddelbar feedback på mødet – f.eks. via et spørgeskema.
Eksempler på indbydelser til forudsigelsesdialog
Download bilag til indbydelse til forudsigelsesdialog. Bilaget uddyber formen for og ideen med mødet
Download evalueringsskema efter forudsigelsesdialog