Hvornår kan det bruges?

Familierådslagning kan bl.a. anvendes i forbindelse med anbringelser.

Værktøjer til at hjælpe

Familierådslagning kan bruges, når en socialrådgiver, en lærer eller en anden fagperson er bekymret for et barn. Bekymringen giver den professionelle anledning til at vurdere, at familien og/eller barnet har behov for hjælp.

Der vil typisk være tale om alvorlige bekymringer. Derfor ønsker man, at familien og netværket deltager i arbejdet med at lave en plan, der kan øge barnets eller den unges trivsel. Et andet udgangspunkt kan være, at inddragelsen af familien hidtil har været vanskelig eller konfliktfyldt. Derfor er der opstået et behov for at prøve på en ny måde.

Anbringelser
Familierådslagning kan bl.a. anvendes i forbindelse med anbringelser. F.eks. som led i en afklaring af om en anbringelse er den rette foranstaltning. Eller som en måde at planlægge en allerede vedtaget anbringelse i samarbejde med familien, så forløbet skåner barnet eller den unge mest muligt.

Akut behov
Familierådslagning er også relevant, når der sker større forandringer i familien såsom skilsmisser eller dødsfald. Rådslagningen giver mulighed for at sikre, at barnet eller den unge får mest mulig omsorg i den pågældende situation.

Her kan du læse eksempler på familierådslagninger.

SOCIALSTYRELSEN