Hvordan kommer vi igang?

Hvis familierådslagning skal være en integreret del af kommunens tilbud, skal kommunen tage stilling til en række praktiske spørgsmål.

På kort sigt
Når man vil arbejde med familierådslagning for første gang, opstår der en række behov. Man får brug for en person, der kender metoden og dens principper. Derudover får man behov for en samordner, der kan planlægge selve mødet sammen med familien.

Hvor finder vi en samordner?
Hvis ens egen kommune ikke har samordnere, kan man rekvirere en uddannet samordner.

For mere, se liste over samordner i Danmark

Kan du ikke finde en samordner fra dit område, kan du henvende dig til Lis Helbo eller Liselotte Hansen

På længere sigt
Hvis familierådslagning skal være en integreret del af kommunens tilbud, skal kommunen tage stilling til en række praktiske spørgsmål.

Det handler bl.a. om:

  • Hvem har kompetence til at foreslå en familierådslagning?
  • Hvem har kompetence til at godkende familiens plan?
  • Hvordan forbereder man samarbejdsparter på deres roller?

 

Konsulentbesøg
Servicestyrelsen tilbyder konsulenthjælp til kommuner, der ønsker at få afklaret spørgsmål vedrørende brug af metoden i praksis. Læs mere om konsulentbesøg.

Ledelsesmæssig forankring
På inddrag.nu kan du downloade en tjekliste og et flowchart til støtte for organiseringen af projektet i kommunen.

Download tjekliste til implementering

Download flowchart til organisering

Download rapport om implementering af familierådslagning, Servicestyrelsen, 2008 (733 kb)

 

Økonomi

I forhold til at kontere udgifterne fra en familierådslagning, har man under bestemte forudsætninger mulighed for at give økonomisk støtte efter Servicelovens § 52, stk. 4. I Vejledning om Særlig støtte til børn og unge og deres familier (2006) står i punkt 306:

Økonomisk støtte, der erstatter foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 4

306. Servicelovens § 52, stk. 4, giver ligeledes mulighed for, at der kan ydes økonomisk støtte, hvis den økonomiske støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3. Dermed dækkes fx de situationer, hvor man i forbindelse med familierådslagning, indgåelse af familiekontrakter og lignende aftaler en bestemt indsats, som forældremyndighedsindehaveren har vanskeligheder med at afholde udgifterne til. Det kan eksempelvis være en aftale om at sørge for rent tøj til barnet, som forældremyndighedsindehaveren ikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at yde praktisk bistand i hjemmet kan det være både bedre og billigere fx at yde økonomisk støtte til en vaskemaskine.

SOCIALSTYRELSEN