Målgruppe

Målgruppen for initiativet er myndighedsudøvende lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere, opsøgende gadeplansmedarbejdere, socialrådgivere, koordinatorer i Ungdomssanktionen og øvrige professionelle, der møder unge, de er bekymret for i forhold til eksempelvis skole-drop out, udadreagerende adfærd eller andet, som kan vække bekymring for at den unge ekskluderes fra det almindelige fællesskab og er i færd med at indlede kontakt med kriminalitetsrelaterede fællesskaber.

Målgruppen er således de fagpersoner, som bekymrer sig først og som enten i forvejen er i dialog med den unge om fremtidig indsats eller som er forpligtet til fremadrettet at indgå i udarbejdelsen af handleplaner. Det er de fagpersoner, som bliver opmærksomme på bekymrende adfærd, som er i målgruppen for formidlingsindsatsen, herunder læreren, der er bekymret for den unges skolefravær og klubmedarbejderen, som f.eks. har kendskab til et bekymrende skift i den unges vennekreds.

De unge, som bekymringen opstår omkring, vil være at finde i skoler, fritidsklubber eller på gaden eller i fællesskaber i øvrigt uden institutionel tilknytning.

SOCIALSTYRELSEN